|

Antarktis set med ASAR instrumentet ombord på ENVISAT.
Man ser tydeligt de mange satellitbaner billedet er sammensat
af. Bredden af en enkelt stribe er ca. 420 kilometer.
Radarbillederne optages både dag og nat, så det er muligt at
lave denne type billeder hele året rundt. De enkelte billeder
har en opløsning på ca. 1 kilometer, men det sammensatte
billede, som det vises her, viser kun ca. hver 6. pixel.
Der er indlagt konturlinier, der viser iskoncentrationen ved
30% (blå), 60% (grøn) og 90% (orange) iskoncentration.
Kystlinien er rød. Disse data stammer fra AMSR.
Både i Ross havet (nederst) og Weddell havet (øverst til
venstre) ses områder med spredt is udenfor 30% linien.
Teknisk information:
Det er en ASAR mosaik af alle Antarktis optagelser mellem den
11. og 13. januar 2007.
AMSR er et mikrobølgeradiometer tilhørende NASA. Vi bruger
det til at lave daglige kort over isens udbredelse. AMSR
instrumentet måler den termiske (naturlige) mikrobølgestråling
fra jordens overflade ved forskellige bølgelængder, og da
strålingen fra is er meget større end strålingen fra havet kan
man beregne hvor meget is der er inden for synsfeltet.
Den 'oprindelige' mosaik i 1 kilometers opløsning (16 MBytes)
findes på:
http://galathea.oersted.dtu.dk/images/
20070113.envisat.s.GMM.1km3daymosaic.jpg
Data er indsamlet og bearbejdet af Dammarks Rumcenter, DTU.
http://galathea.oersted.dtu.dk |