Satellite Eye for Galathea 3

Et radarbillede fra ESA's ENVISAT satellit, der viser isen i Weddell havet øst for den Antarktiske halvø. Billedet er sammensat af satellitoptagelser fra den 29., 30. og 31. januar 2007. Det anbefales at se ”Stort billede”.

Yderst til venstre ses Galathea-3's rute på vestsiden af den Antarktiske halvø, hvor der næsten ingen is er, og kun små isbjerge.

Nederst til højre ses den flydende Ronne gletcher (Ronne ice shelf) som løber ud i Weddellhavet med en gletcherfront på omkring 450 kilometer. Yderst til højre ses et kæmpe isbjerg (A23a), som måler mere end 60x60 kilometer, altså på størrelse med Fyn!

De store isbjerge rundt om Antarktis registreres af National Ice Center i Washington, og de navngives efter et bestemt system. Isbjerge med et navn, der begynder med bogstavet A er kælvet i området mellem 0 grader og 90 vestlig længde (man ser A23a, A43d og A27). Tallet efter det første bogstav er et løbenummer (lavere numre er kælvet tidligere). Hvis isbjerget senere brækker over i flere stykker navngives delene med et efterfølgende lille bogstav (a,b,c,...). A23a er derfor kun en del af det oprindelige A23 isbjerg. Hvis navnet begynder med uk betyder det at isbjergets oprindelse er ukendt.

Bemærk også isbjerget B15d, som er kælvet i Ross Havet på den modsatte side af Antarktis for mere end 6 år siden og som har taget turen over halvvejs rundt om kontinentet. B15 isbjerget var i flere år verdens største isbjerg og målte mere end 120 kilometer i længden. Det er nu brækket i mange stykker, hvoraf nogle stadig befinder sig i Ross havet og andre altså har bevæget sig mere end 10.000 kilometer. Der løber en kyststrøm mod uret det meste af vejen rundt om Antarktis, og bliver et isbjerg fanget af denne kan det især om sommeren bevæge sig meget langt. Om vinteren fryser de fleste isbjerge fast i havisen og bevæger sig meget langsommere eller slet ikke.

Teknisk information:

Billedet stammer fra radarinstrumentet ASAR på ESA’s ENVISAT satellit og er sammensat af alle radaroptagelser i perioden 29.-31/1 2007.

De fleste isbjerge er lysere end den omgivende havis i radarbillederne. Det skyldes at radarsignalet (mikrobølger) trænger ind i ferskvandsisen, hvorfra den kastes kraftigere tilbage så længe isbjerget er koldt. Bemærk dog isbjerget A43f, som befinder sig nær den Antarktiske halvø midt i venstre side. Dette isbjerg er mørkere end omgivelserne. Det skyldes, at det befinder sig i et betydeligt varmere klima (omgivet af hav) og som følge heraf er overfladesmeltningen mere fremskreden. Radarsignalet absorberes af isen og der kastes forholdsvis lidt tilbage til radaren på satellitten.

Data er indsamlet og bearbejdet af Danmarks Rumcenter – DTU, http://spacecenter.dk/

Læs mere om emnet på Satellite Eye for Galathea 3 projektet ”Radar opdager havis og isbjerge”. http://galathea3.emu.dk/satelliteeye/casestudies/radar3/index.html