|

Boston i USA set fra Landsat.
Boston er grundlagt i 1630 og har med den forholdsvis korte
afstand til Europa fungeret som en vigtig by og havn gennem
kolonitiden. Byen har været skueplads for mange historiske
begivenheder under den amerikanske revolution herunder The
Boston Tea Party i 1773. Se mere på http://da.wikipedia.org/wiki/Boston_Tea_Party
Byen har nu et areal på 232 km2 og en stor del af dens areal
ligger på inddæmmet land. Boston har omkring 600.000
indbyggere og er dermed en af de mest tætbefolkede byer i USA.
Med forstæderne som ses på satellitbilledet bor der omkring
4,5 millioner mennesker i det som kaldes "Greater
Boston". Landsat satellitbilledet er fra den 27. september
2000 og viser Boston med det omkringliggende land og vand.
Bemærk Logan International Airport, som ligger midt i
havnebassinet på inddæmmet land i Boston havn.
Teknisk information
Billedet er fra Landsat ETM optaget den 27. september 2000.
Den originale pixelstørrelse i billedet er 28.5 meter. Billedet
er vist som sande farver (true color). Billedet er processeret
af GRAS http://www.gras.ku.dk/
|