|

Tikopia d. 10. juli 2006.
Tikopia er den sydligste ø i øgruppen Salomon øerne. Øen har
en udstrækning på ca. 4 km og dets højeste punkt er 381 meter
over havet. Billedet viser tydeligt at det drejer sig om
resterne af en vulkan med et krater, der har forbindelse til
havet. De ca. 1.200 indbyggere bor i forskellige landsbyer, som
ses som hvide områder på satellitbilledet. Opdyrkede områder i
form af bl.a. havebrug findes spredt over øen og kan være svære
at lokalisere på billedet.
Tikopia blev i december 2002 ramt af den tropiske orkan Zoe,
der rettede betydelige skader på vegetationen og landsbyerne.
Meget overraskende overlevede alle på trods af de meget
omfattende ødelæggelser.
Teknisk information:
Billedet er fra 10. Juli 2006. Quickbird satellitten har en
rumlig opløsning på 2.4 m * 2.4 m i rød, grøn, blå og
nær-infrarøde kanaler og en rumlig opløsning på 0.6 m * 0.6 m i
panchromatisk (sort/hvid). Her er valgt en kombination af
kanaler og farver der resulterer i et billeder, der viser de
naturlige farver.
Satellitbilledet er stillet til rådighed for det landbaserede
projekt ’Climate, livelihoods and production in the SW-Pacific’,
CLIP, Geografisk Institut, Københavns Universitet. CLIP
undersøger tre øer, Bellona, Ontong Java og Tikopia, for at få
en samlet forståelse af ø-samfundenes overlevelses-muligheder i
en ’moderne verden’. |